Anna Calvi annonceres som support for Grinderman

Kære læser, mød Anna Calvi, Dominos nye satsning; En ung kvinde, der demonstrerer, hvordan man ved hjælp af en kraftig vokal kan sammensmelte mørk, atmosfærisk pop med rå guitarrock. Det er naturligvis Anna Calvi selv, der håndterer spaden og med en hamrende stærk og sensuel udstråling, kan hun få selv den mest hårdkogte tyrefægter til at flygte med halen mellem benene, når hun udfolder sig på en scene. Sangerinden er indenfor en nær fremtid aktuel med sit debutalbum, hvor der endnu ikke er afsløret ret mange detaljer. Dog ved vi, at Anna Calvi udgiver singlen ”Jezebel/Moulinette” den 11. oktober og skal altså allerede nu inden udgivelsen af sit debutalbum varme op for Grinderman, når de giver hele to koncerter Danmark d. 23. og 24. oktober i henholdsvis København og Randers.
Er du nysgerrig, kan du tjekke Anna Calvi ud her:










