Jenny Wilson fortæller om ‘Blazing 1 & 2′ – ude den 4. april 2011

”Undervejs i et projekt, ved jeg sjældent, hvad det handler om, og hvor det hele skal bære hen ad. Først når jeg rent fysisk har resultatet foran mig, åbenbarer sammenhængen sig.
På en måde minder mine arbejdsmetoder om en arkæologs natlige udgravninger: I total mørke, uden pandelampe, så man må famle sig frem. Ikke desto mindre meget målbevidst, da man nu engang ved, at der er noget fantastisk at finde her.
Det er ikke før langt senere, når solen gryr og man sidder der med stykkerne og bidderne foran sig, at man faktisk kan se, at de hører sammen og har en sammenhæng.

Sådan var det også med min forrige plade Hardships!. Ikke før jeg har hørte de færdige indspilninger, forstod jeg, hvad de handlede om. Efterfølgende befandt jeg mig på det område, som jeg havde beskrevet på albummet. Hardships! fremstod pludselig mere eller mindre som en slags profeti, og det begejstrede mig.

BLAZING er min tredje plade, og er et dobbeltalbum. Del I og del II er diametrale modsætninger, men udspringer fra samme kilde – nemlig Hardships!.
BLAZING I er den uregerlige og organiske fortolkning, hvor BLAZING II er som røgen, der smyger sig om cover-billedet: spøgelsesagtigt og dvælende. Lidt som en dirrende illusion.
Man kan altså sige, at det er en slags remake af min forrige plade, og rent kommercielt kunne man mene, at det er en fuldkommen håbløs idé, men jeg elsker sådanne idéer.

Jeg arbejder utroligt intuitivt, hvilket ofte komplicerer mit arbejde, eftersom det gør mine projekter forfærdeligt svære at planlægge. Jeg har altid forpustet udgivet mine albums, jeg har ingen sans for planlægning, og jeg passer egentlig ret dårligt ind i musikbranchen. Enten er jeg helt gammeldags og langsom, eller også er jeg aldeles barnlig og rastløs.
Men selve musikken får mig til at passe ind i præcis alle de sfærer, jeg har lyst til. Den kan lede mig steder hen, jeg ikke tidligere havde troet, at jeg havde interesse i at udforske. Den udfordrer mig og holder aldrig op med forføre mig.

Det som skete, da jeg påbegyndte samarbejdet med de seks korsangere fra Tensta Gospel Choir og mit fire mand store band, var, at vi tog uskylden fra min musik. Sangene fik en vild og organisk ånd over sig – de fik deres helt eget liv, som kun musik kan få det, hvor blodet strømmer igennem for fuld kraft. Det var ustoppeligt. Sådan føltes det.

Det ville jeg dokumentere, og med kort varsel gik i vi i studiet i tre dage i maj i 2010 uden at tænke videre over, hvad indspilningerne kunne ende ud i. Nogle af sangene lavede vi helt om. Andre brugte vi stykker af, som vi senere anvendte live.
Efterfølgende lod vi indspilningerne ligge, og jeg gik siden og overvejede, hvad i alverden jeg skulle gøre med dem. Men så kom noget andet imellem.

Nogle måneder senere, i efteråret, inviterede jeg Daniel Fagge Fagerström ind i mit studie. Jeg havde fået til opgave at komponere musikken til en danseforstilling koreograferet af Helena Franzén. Hun havde bedt mig om at tage udgangspunkt i Hardships! på en eller anden måde. Men for første gang havde jeg ikke lyst til at sidde selv og skrive og producere al musik.
Fagge havde på eget initiativ lavet nogle fine remix af mine sange, som jeg forelskede mig i. De var kunstneriske og friere end meget andet, jeg har hørt inden for remix-verdenen. Han turde at smelte det poetiske og dansable sammen, og det var netop det, som fik mig til at bede ham om at skrive musiken med mig.
Vi testede alle idéer, som susede igennem os, og gik faktisk videre med det meste. Det var enkelt og rigtig fedt at arbejde med ham. Vi indspillede både analogt og digitalt, indendørs og udendørs. Alt i et rasende tempo. På få uger havde vi alt på plade.
Og det var der, jeg så, at BLAZING udviklede sig, som en slags metamorfose, til et dobbeltalbum.”

Jenny Wilson, Marts 2011

Pre-order det kommende dobbeltalbum her:
http://itunes.apple.com/dk/album/blazing-i/id420903534
http://itunes.apple.com/dk/album/blazing-ii/id420981564

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>