Ayoe Angelica under kærlig behandling

I november udsendte dansk-etiopiske Ayoe Angelica sit andet album med titlen ”Dandelion“, der i forhold til sin forgænger ”I’m Amazed” er langt mere eksperimenterende, rå og eklektisk – og er i øvrigt Ayoes debut som tekstforfatter. Begge albums beviser sangerindens internationale kaliber, hvilket MTV nu også fået øjnene op for. MTV Iggy er MTVs sektion for ny musik fra hele verden, og de har netop givet hende stemplet ”Bands We Like” – og det er pæne ord, de har givet hende med på vejen. Læs mere her.

Seneste udspil fra “Dandelion” er singlen Mr. Man On Top, der, udover at nyde god spilletid på P3, nu også er kommet i hænderne på henholdsvis Salon d’Escapade, Pharfar & Pilfinger samt Varano, der hver især giver deres bud på et remix af nummeret. Resultatet heraf kan høres nedenfor.

Ved siden af sit eget projekt, er den arbejdsomme sangerinde aktuel i et spændende samarbejde med det danske electronica-stjerneskud, Neo Geo, der fik Ayoe til at lægge vokal til førstesinglen ”Kill”. Gør dig selv den tjeneste at lytte til singlen nederst på siden – laid-back, knitrende og lækkert!

Ayoe Angelica – Mr. Man On Top (Salon d’Escapade remix)

Ayoe Angelica – Mr. Man On Top (Pharfar & Pilfinger remix)

Ayoe Angelica – Mr. Man On Top (Varano remix)

Neo Geo feat. Ayoe Angelica – Kill

One comment

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>