Deer Bear; på miniturné med debutalbum i bagagen
I april i år udgav Deer Bear debuten ”House Behind The Eyes”. Duoen har på denne plade skabt et fint og ærligt univers, hvor fortællinger om indre melankolske sandheder og den ensomhed vi alle ind imellem oplever, er i fokus. Anne Hjort og Lars Bjørn-Hansen kredser om det tyste og mørke, der roligt og dog insisterende glider forbi og påkalder sig lytterens opmærksomhed.
Albummet er blevet godt modtaget herhjemme, blandt andet kvitterede lydtapet.net med fire stjerner og skrev: ”Det er lyst, det er mørkt – der, i huset bag øjnene, men allermest er det befolket af en umanerlig talentfuld duo, der med denne debut beviser at de er temlig unikke”.
Også Femina har fået øje på duoens kvaliteter og skriver: ”Sådan her skal nordisk singer-songwriting lyde: sørgmodigt og længselfuldt og en lille smule bundfrossent.”
Om deres liveshows skriver lydtapet.net: ”Deer Bear evner live, at skabe et musikalsk rum hvor man som tilhører mister fornemmelsen for tid, sted – og bare lader sig indhylde og drage af den stemning der udspiller sig foran en.”
Rockfreaks oplevede Deer Bear live i Pumpehuset og skrev: ”The vocal interplay between Hjort and Bjørn-Hansen is something close to sublime; almost magical in its ability to freeze the moment and draw all eyes onto the two. The music itself is an entrancing journey into melancholy, and although it is a far cry from my usual ballpark, I am completely at awe.”
Revolution Music, som var til samme koncert, istemmer: ”Deer Bear formåede uden stort besvær, at fastholde og tryllebinde publikum, men deres skønne kompositioner og smuk lyd.”
Nu kan du selv få lov at lade dig drage af duoens smukke melankoli. Deer Bear vågner med efteråret og drager på en mindre Danmarksturné, med få udvalgte optrædener rundt om i landet; alle med det aktuelle band – artsfællerne i Green Pitch.
Søg ly for regn og rusk med Deer Bear her:
10. oktober: Posten, Odense
11. oktober: Radar, Århus
12. oktober: Studenterhuset, Aalborg
13. oktober: Huset i Magstræde, København
Se videoen til nummeret “Birth And Death Are Sisters” her:











