Teitur udgiver sin første EP ”FOUR SONGS”
Den berømte singer-songwriter Teitur, udgiver sin første EP d. 3. september, under titlen ”Four Songs”. Den indeholder de 3 nye tracks, “Home”, “Jailhouse Jumbo Jones” og “She lives in the North” samt en ny version af “Poetry & Aeroplanes”, der var titelnummeret på Teiturs debutalbum fra 2003.
EP’en er indspillet i det nye Studio Bloch (udtales “block”), ejet af Teiturs indspilnings- og mixtekniker, Jonas Bloch Danielsen. Det smukke studie er placeret i en gammel bygning i Torshavn i Teiturs hjemland, Færøerne, hvor den naturlige akustik fra bygningen er udnyttet. Bygningen er nemlig delvist skåret ind i den omkringliggende klippe og 100 år gammel kork er bygget ind i nogle af væggene, fra dengang bygningen blev brugt som islager.
Det er første gang i sin karriere, Teitur har udgivet noget solo uden medvirken fra andre musikere, og han kommer til at spille sange fra sit næste, endnu uindspillede album, på den kommende turné.
“Nogle gange får en sang ny mening eller musikalsk retning efter man har spillet den masser af gange live. Jeg har ofte fortrudt at have indspillet en sang før jeg har haft chancen for at spille dem live – det burde være den anden vej rundt, at du indspiller en sang når ringen er sluttet, ideelt set efter en turne. I efteråret tager jeg på en soloturne og spiller på intime venues hvor jeg vil afprøve nye sange – materiale jeg har tænkt mig at indspille på mit kommende album. Jeg har altid haft nyt materiale med på turné, men denne gang bliver det mere end en eller to sange. Jeg har også lavet en EP med fire numre til touren i samme ånd.” Fortæller Teitur.
Teiturs nye tour begynder i september i USA, efterfulgt af en Europatour i september og oktober. Vejen bliver lagt flittigt forbi DK – de danske datoer kan ses nedenfor. Og husk – du kan købe billetter til de kommende shows via denne side – se under tourplan!
28. September: Næstved, Vershuset
29. September: Svendborg, Harders
2. Oktober: Esbjerg, Tobakken
3. Oktober: Rødovre, Viften
4. Oktober: Randers, Café Hatten
5. Oktober: Lyngby, Templet
6. Oktober: Horsens, Kulisselageret
7. Oktober: Aarhus, V58
9. Oktober: Odense, Dexter
10. Oktober: Sønderborg, Sønderborghus
11. Oktober: Kolding, Pitstop
Lyt til “All My Mistakes” fra livealbummet “A Night at the Opera” her:











