Grizzly Bears album “Shields” udkommer i dag – se dem live i Late Night with Jimmy Fallon

Grizzly Bear udsender i dag deres fjerde album, ”Shields”, som er deres første udgivelse i tre år. Pladen repræsenterer bandets til dato mest potente og ladede udspil. Et udspil, der følger op på Veckatimest fra 2009.

”Veckatimest” debuterede som #8 på Billboard 200 og som #1 på Billboard Indie charten i 2009 og samtidig var det et af de internationale albums, der høstede flest roser i Danmark.

”Shields” har allerede modtaget flotte anmeldelser herhjemme, med 5 stjerner i både Soundvenue, Gaffa og Politiken. Sidstnævnte skrev blandt andet:
”Sådan lyder et af de smukkeste album, jeg har hørt i meget, meget lang tid.”

Albummet er ligeledes strøget til tops på amerikanske Pitchfork, der tildeler det hele 9.1/10 stjerner og etiketten Best New Music.

Omkring albumrelease begiver bandet sig ud på en omfattende tour verden over. En tour, der bl.a. bringer dem til Danmark, nærmere betegnet Falconer, d. 28. oktober. Se mere på bandets hjemmeside for alle koncertdatoer og husk, det er muligt at købe billet fra denne side under tourplan.

Tracklisten til ”Shields” er som følger:

1. Sleeping Ute
2. Speak In Rounds
3. Adelma
4. Yet Again
5. The Hunt
6. A Simple Answer
7. What’s Wrong
8. gun-shy
9. Half Gate
10. Sun In Your Eyes

Køb albummet via itunes HER.
Eller via Gaffashoppen HER

D. 14. september lagde Grizzly Bear vejen forbi Late night with Jimmy Fallon, hvor de gav nummeret ”Sleeping Ute” live. Se hvordan det gik her:

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>