Colin Farrell, Kronprinseparrets talentpris og et loftrum i Nuuk
Den grønlandske singer-songwriter Nive Nielsen og hendes band The Deer Children har et enestående lydunivers, der bevæger sig mellem melankolsk indie og ukulele folk-pop.
Nive har en unik evne til at formidle historier som taget ud af en eventyrbog, og de americana-inspirerede sange er forfattet til tonerne af hendes røde hawaiianske ukulele.
Debutalbummet “Nive Sings!” fra foråret 2012 er skrevet i fællesskab med kæresten og multi-instrumentalisten Jan De Vroede og produceret af John Parish, som er kendt for sit arbejde med prominente navne som PJ Harvey og Eels. Det er en sand verdensplade, der er blevet til i Bristol, Montreal, Tucson, San Francisco, Antwerp og ikke mindst på et loftrum i fødebyen Nuuk. En smuk samling af underfundige hverdags-fortællinger.
Den yndefulde sangerinde, der også har spillet med i Hollywood-produktionen “The New World” sammen med Colin Farrell er naturligvis også en kendt tv-personlighed på Grønland. Hun spillede sin første koncert nogensinde på nationalt tv foran Dronning Margrethe med bandet Giant Sand, og indspillede senere duetten “Pirate Song” med den anerkendte frontmand Howe Gelb. Sangen blev efterfølgende hyldet med publikumsprisen ved USAs største indie-prisuddeling, Independent Music Awards, og kan desuden findes på “Nive Sings!”. Nive og hendes ”hjortekid” har endvidere høstet en række flotte anmeldelserne for optrædener på SxSW, Eurosonic, Iceland Airwaves, Pop Montreal og Roskilde Festival.
Nu er hun så også blevet tildelt Kronprinseparrets Stjernedryspris, der uddeles til yngre danske kunstnere, som er på vej til at bryde igennem.
Nive Nielsen har allerede opnået meget, men eventyret om pigen med den røde ukulele er kun lige begyndt…
Mød Nive Nielsen og hør sangen ”Good For You” lige her:












super!
Nive vi elsker dig du er bare for sejt!