Soffie Viemose spiller kommende album på Ideal Bar

Efter en succesfuld koncert på Roskilde Festival er Soffie Viemose gået i produktionslejr med sit band og færdiggjort et 10 numre langt album med titlen Everything That Moves. Sangene er netop sendt til mix hos den islandske mixer Birgir Jón Birgisson, som bland andre har mixet Sigur Ros.

“Jeg er ret krævende og kræsen når det kommer til mix, så det har været en ret lang process at finde den rigtige mixer til pladen, derfor er albummets udgivelsestidspunkt også blevet rykket til efter nytår. Birgir har sagt ja til at mixe og jeg glæder mig virkelig til at høre resultatet. Både hans arbejde med Sigur Ros og Ólöf Arnalds har
inspireret mig meget, med hans provokerende tørre vokaler og gnistrende organiske lydlandskaber”
siger Soffie Viemose.

I morgen skal Soffie og hendes band, der inkluderer Victor Dybbroe på percussion og beats og Johannes Smed på live samplinger og keys, spille deres første koncert siden Roskilde på Ideal Bar, og hovedmaterialet er sangene på pladen.

“Det bliver så dejligt at vise folk hvad vi har gået og knoklet med! Vi spillede nogle af de nye numre på Roskilde, men der var de slet ikke så færdige og ikke så gennemførte som de er nu. Jeg håber virkelig folk kan lide det.”

Udover hendes udgivelse arbejder Soffie Viemose på at lave en remixudgivelse med et remix af hvert nummer på pladen hvor forløbigt er navne som Sun Glitters, Aebeloe, Shatter Hands og Jonas KP med i projektet.

“Jeg synes remix er det fedeste koncept i verden når det bliver gjort godt. Det er en virkelig smuk ting at andre kunstnere gider side og modulere ens værk og gøre det til deres. Det er en stor gave man får, og samtidig kan det forhåbentlig åbne folks ører for noget de ikke har hørt før.”

Soffie og band spiller d. 18. oktober på IdealBar, Vega.
Support Where Did Nora Go.


Se videoen til nummeret “To The Woods” her:

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>