Ny single – Beat – fra Julie Maria udkommer på mandag
På mandag udkommer der ny single fra Julie Maria. Singlen Beat er opfølgeren til Ude Af Mig Selv, der har været i rotation på P3, P4 og P7 siden juni måned i år. Om Beat siger Julie Maria:
“Beat er sangen om det uforudsete møde. Konfrontationen med en side i dig selv du har forsøgt at undslippe. Sammenstødet med et andet og uimodståeligt menneske, du må give efter for. Mødet der, uanset om det er noget indefra eller nogen udefra, udfordrer din comfortzone og kræver at du hopper med på beatet.”
Det bliver Kasper V. Kristensen fra Eyelight Videoproduktion, der skal instruere musikvideoen til sangen, der ligger klar i starten af november:
“Musikvideoen til Beat er en visuel tour-de-force, der illustrerer afmagten og det kontrapunktiske i Julie Marias smukke tekst. Samtidig er det en lyrisk fortolkning af det gribende og stemningsmættede musiske univers, hvor de forskellige klange og farver i musikken understreges af en organisk visuel stil, som viser to meget forskellige sider af Julie Maria, der ikke er set før – begge dele lige interessante og dragende. På optagelserne bliver Julie Maria presset til det yderste og får virkelig prøvet nogle grænser af. De ting vi udsætter hende for er virkelig ikke for tøsedrenge! Det skulle samtidig gerne udmunde sig i en helt enestående æstetisk oplevelse, der går direkte ind under huden på tilskueren og vi glæder os derfor rigtig meget til at vise den frem.”
Singlen Beat er en forløber til albummet Kom, der udkommer mandag den 29. oktober.
Julie Maria står stærkere end nogensinde – klar til at generobre de gamle fans og storme de nye der vil forelske sig – for Julie Maria er ikke et forbrugsprodukt – hun er en forelskelse, der er meget meget svær at slippe, når man først er ramt.
JULIE MARIA EFTERÅRS TOUR
08.11 Stars, Vordingborg
15.11 Foderstoffen, Rudme
16.11 Radar, Århus
17.11 Vega, København
24.11 Kansas City, Odense
Pssst: Husk at du kan hente en gratis download af et nummer fra Julie Marias hjemmeside!
Se Julie Maria fremføre sangen “Ude Af Mig Selv” her:











