Anmelderroste Julie Maria udgiver sit fjerde album “Kom” i dag
Lidt over 3 år er gået, siden Julie Maria udsendte albummet ”Yaguar”, der fik 5 stjerner i GAFFA.
I dag byder Julie Maria velkommen, med sit nyeste album ”Kom”, hvor man allerede har kunnet sniglytte sig til 2 af numrene i radioen.
Den første single ”Ude Af Mig Selv” har nemlig allerede roteret rundt på P3, P4 og P7 siden juni måned i år, og opfølgeren ”Beat”, der udkom forrige uge, har allerede været Ugens Uundgåelige på P3.
Nu er hun aktuel med hendes fjerde studiealbum, hvor Julie Maria fortsætter ad den dansksprogede sti, hun blev lokket ind på i 2007 af vennen og kollegaen Steffen Brandt.
Julie Maria har denne gang selv bestemt retningen for sit album, hvilket også bevirker, at hendes egne unikke detaljer flettes sammen til et album, som besidder en originalitet man ikke finder andre steder i dagens Danmark.
Julie Maria har ligesom på albummet ”På Kanten af Virkeligheden” (2007), skrevet en duet med en anden dansk kunstner.
Dengang var det Steffen Brandt, og denne gang skrevet nummeret ”Sanseløs” sammen med sin gode ven – den tidligere Saybia sangskriver og nu solo-albumaktuelle Søren Huss.
Tracklisten til ”Kom” lyder sådan:
1. Kom
2. Beat
3. Berlin, Berlin
4. Op Ad Gaden Ned Igen
5. Gå Alene
6. 16 minutter over midnat
7. Harmonikamanden
8. Ude af Mig Selv
9. Sanseløs
10. Frihed
11. Døren Står Åben
12. Gråvejr
13. Alle Spor (iTunes bonustrack only)
14. Jeg Lar Dig Være Lidt (iTunes bonustrack only)
JULIE MARIA EFTERÅRS TOUR – billetter kan købes fra denne side under Tourplan.
08.11 Stars, Vordingborg
15.11 Foderstoffen, Rudme
16.11 Radar, Århus
17.11 Vega, København
24.11 Kansas City, Odense
Lyt til en unplugged version af nummeret “Ude Af Mig Selv” her:











