CHRISTIAN HJELM OFFENTLIGGØR FORÅRSTOUR


Christian Hjelm
drager til foråret på en omfattende Danmarksturné – og det med alverdens ting og sager i bagagen.

Tilbage i september – nærmere betegnet d. 3. september – sendte Christian Hjelm sit debut-solo-album, ”Før vi blev lette”, på gaden.

Siden da har det gode budskab og den gode musik bredt sig. Som ringe i vandet. Sådan som god musik gør det – og gør det bedst.
Bl.a. med en P3s Uundgåelige til 1. singlen, ’Lang vej igen’ og heftig rotation hos såvel P3, P4 og P6 på de nu to første singler.

Vi har alle været imponerede over projektet og da Politikens Kim Skotte så kvitterede med 5 af 6 stjerner og ordlyden, ””Før vi blev lette” er nemlig et album med skamløst iørefaldende omkvæd, enkle tekster med hjertet på det rette sted og det ene smækre og velbegavede arrangement efter det andet (…) Tidløs kvalitet er idealet her”, lettede vi på hatten og voksede lidt mere. I stolthed. Vi var på mere end rette vej.

At Christian har ramt noget tidløst, blev der søndag d.21. oktober sat en fin streg under da radioprogrammet Tværs lancerede en ny godnatsang af Christian Hjelm. Hermed kom Christian i selskab med store danske bands som Gasolin, Kashmir og Sort Sol. Velkommen til.

Men, nu skal Christian Hjelm snart på vejen igen og det med følgende datoer, gode sager og sikkert nye sange i bagagen:

7.marts – Voxhal, Aarhus
8.marts – Det Musiske Hus, Frederikshavn
9.marts – Huset, Esbjerg
14.marts – Forbrændingen, Albertslund
15.marts – Gimle, Roskilde
21.marts – Pitstop, Kolding
22.marts – Bygningen, Vejle
23.marts – Det Bruunske Pakhus, Fredericia
27.marts – Stars, Vordinborg
28.marts – Metro, Ringsted
29.marts – Musikhuzet, Bornholm
30.marts – Toldkammeret, Helsingør
4.april – Fermaten, Herning
5.april – Kulturmaskinen, Odense
6.april – Jazzhouse/AfterBeat, København

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>