JUSTIN ADAMS & JULDEH CAMARA ANNONCERER KONCERT I KØBENHAVN
To af de mest interessante musikere indenfor vestafrikansk blues kommer til Danmark for at give koncert. Koncerten kommer til at foregå på Global i København d. 21. november, hvor man i selskab med de to instrumentalister vil kunne opleve, hvorfor Justin Adams og Juldeh Camaras seneste udgivelse ”Soul Science” har gjort sig bemærket som en af de mest interessante udgivelser indenfor deres genre. Justin Adams med sin amerikanske blues-guitar og Juldeh Camara på sin Ritti, en enstrenget violin, der lydmæssigt kan minde om en mundharmonika, forventes d. 21. november at give en demonstration i, hvordan blues set fra et vestafrikansk synspunkt skal lyde. Og det kan vi med stor glæde se frem til. Der vil i forbindelse med koncerten være mulighed for interviews.
Lyt til Justin Adams & Juldeh Camara på Myspace
Billetter kan købes på Billetnet



























