Ny EP på vej fra Anna Calvi (med features fra bl.a. Iggy Pop og Matt Berninger) – Is This All There Is? ude 20. marts
I slutningen af sidste år, kunne Anna Calvi dele en smukt cover af Bonnie ”Prince” Billys ’I See A Darkness’, fremført sammen med Perfume Geinus. I dag annoncerer Anna Calvi sin nye EP, Is This All There Is?, som udkommer den 20. marts på Domino / Playground Music. EP’en indeholder tre yderligere legendariske samarbejder med Iggy Pop, Laurie Anderson og Matt Berninger fra The National.
På EPens elektriske åbningsnummer, ‘God’s Lonely Man’– der udkommer i dag – slår Calvi sig sammen med selveste Iggy Pop. ”He’s disruptive, raw, and honest — a singular force. His presence was so perfect for the narrative of this song,” fortæller Calvi.
Den tilhørende video – hvor både Anna Calvi og Iggy Pop medvirker – beretter et intimt portræt af en ægte forbindelse mellem to ekstraordinære musikere og performere. Videoen leger med kontrasten mellem stilhed og vild energi, mens de to kunstnere mødes i en form for fællesskab.
Is This All There Is? er første del af en trilogi af udgivelser, der undersøger identitet som en tilstand af metamorfose – formet gennem oplevelsen af at forelske sig. Projektet er inspireret af Calvis eget perspektivskifte efter at være blevet forælder. På EP’en dykker hun ned i eksistentielle spørgsmål om det moderne liv: Hvordan genfinder vi intimitet? Er der noget mere grundlæggende, vi kan forbinde os med? Hvad vil det sige at føle sig virkelig vågen? “Having a child was so transformative it made me consider the possibility that everything in life could potentially shift, and that is scary but incredibly freeing. I didn’t want to take anything for granted any more. I want to exist in the best way for my child. I wanted to ask the most basic human question - is this all there is?”
Udover sin kommende EP, medvirker Calvi også på det kommende velgørenhedsalbum fra War Child Records – betitlet HELP(2). I selskab med Ellie Rowsell, Nilüfer Yanya og Dove Ellis, kan Anna Calvi høres på sangen ‘Sunday Light’.
Trackliste
1. God’s Lonely Man (feat. Iggy Pop)
2. I See A Darkness (feat. Perfume Genius)
3. Computer Love (feat. Laurie Anderson)
4. Is This All There Is? (feat Matt Berninger)