Anton Cornelius udgiver ’Wendy (feat. KÅ)’ - lyden af kærlighed i frit fald
Med et drømmende blik rettet mod horisonten og hjertet tungt af længsel, udgiver Anton Cornelius singlen ’Wendy (feat. KÅ)’. Det er en moderne kærlighedsfantasi, hvor barndommens eventyr møder nattens melankoli – og hvor virkelighed og drøm smelter sammen i ét svævende øjeblik.
Inspireret af fortællingen om Peter Pan og Wendy, maler sangen et billede af to sjæle på flugt fra hverdagens tyngdekraft. En fortælling om ungdommens intensitet, om at turde tage springet uden sikkerhedsnet – og om den skrøbelige tillid, der opstår, når man lukker øjnene og flyver med én, man elsker.
“Wendy ik’ kig ned” lyder det i omkvædet – en linje, der fungerer som både kærligt løfte og desperat bøn: om ikke at falde, ikke at vokse op, ikke at give slip på følelsen, men blive på Ønskeøen. Det er lyden af forelskelse i frit fald.
Over et atmosfærisk, urbant lydlandskab leveres teksten med ærlighed og nærvær. Versene balancerer mellem håb og desillusion, med rapperen KÅ som gæst – og med et blik, der både søger opad og indad. Teksten trækker tråde til lyrikkens stærke billeder: “Som en natsværmer under stjernerne,” og “Du gør mit liv til en sci-fi” – linjer der føles som både virkelighedsflugt og ægte nærvær.
’Wendy’ er både flygtig og forankret. Den fortæller om at blive løftet op af kærligheden – og om risikoen ved at tro på noget, der måske aldrig var meningen skulle vare ved. Det er en sang om at ville følge én helt op til månen, og om at blive tilbage med følelsen af, at noget smukt kunne have varet lidt længere.
Med denne udgivelse beviser Anton Cornelius, sammen med KÅ, at han mestrer kunsten at skrive sange, der både rører og river op. Det er følsomt, filmisk og ufiltreret – en natsværmer under stjernerne.
Anton spillede sin første headliner-koncert på Idealbar i oktober 2024, optræder til dettes års SMUK og dr.dk/P3 har supportet med en længere artikel om Antons vej fra YouTube til musikken.
’Wendy (feat. KÅ)’ udkommer i dag, d. 20. juni 2025, gennem Playground Music.
Lyt til sangen her.