Cat Power fejrer 20-års-jubilæum for The Greatest med ny EP

 

Cat Power fejrer 20-års jubilæet for sit banebrydende 2006-album, The Greatest, med ny EP – Redux. EP’en indeholder tre sange, der udkommer på Domino Recordings / Playground Music d. 23. januar 2026.
 
Redux er indspillet med den Grammy-vindende lydtekniker og Cat Powers mangeårige samarbejdspartner Stuart Sikes i Church House Studios i Austin, Texas. Yderligere supplerer Dirty Delta Blues (allstar-bandet der blev dannet i forbindelse med verdensturnéen for The Greatest, bestående af Judah Bauer, Gregg Foreman, Erik Paparozzio g Jim White).
På EP’en finder man blandt andet en helt ny genindspilning af James Brown hittet ‘Try Me’, som netop er udkommet. Sangen, der var blandt de første tracks Cat Power indspillede under de oprindelige sessions til The Greatest, blev dengang ikke færdiggjort. Lyt til den nye udgave her.
 
Redux byder også på en rørende fortolkning af Princes ikoniske ‘Nothing Compares 2 U’, indspillet som en hyldest til den afdøde guitarist Teenie Hodges – et legendarisk medlem af The Memphis Rhythm Band. Desuden indeholder Redux en ny version af et af højdepunkterne fra The Greatest, nemlig Chan Marshalls egen ‘Could We‘, som nu er genindspillet.
 
Næste år drager Cat Power på jubilæumsturné for The Greatest og gæster Vega i København d. 11. oktober.
 
Trackliste
Try Me
Could We
Nothing Compares 2 U

Cat Power
Website | Instagram | X | Facebook | YouTube

 
Julier Bugge