Birthe Kjær og Martin Brygmann synger julen ind i skyggen af corona på ny musikvideo
To af Danmarks mest folkekære artister – Birthe Kjær og Martin Brygmann – udsender i dag musikvideoen til deres nyskrevne duet 'Du burde sidde lige her'. En sang om længsel, forventninger og savn. Eller som Martin Brygmann, der har skrevet sangen, siger:
“Vi lever i en tid hvor savnet i corona tiden har alt for gode vækstbetingelser så et særligt ønske med denne sang er, at lytteren finder glæde og ro til at mindes“.
Hverken Martin Brygmann eller Birthe Kjær behøver nogen introduktion. Så se i stedet for den smukke video, der er instrueret af Daniel Buchwald, til sangen – lige her.
Birthe og Martins veje har sporadisk krydset hinanden mange gange. Men deres første musikalske møde var da Birthe var gæst i Martins musikprogram "En trekant en sang" på TV2. Ud af det møde kom ideen om et større samarbejde omkring en duet, som nu er blevet til 'Du burde side lige her'.
Om samarbejdet og sangen fortæller Birthe:
”Vi har arbejdet fantastisk godt sammen, fordi vi begge går op i de små detaljer. Og så har vi haft det super julehyggeligt under hele processen."
Birthe Kjær er – naturligvis, fristes man til at sige – på julekoncert-turné rundt i landet frem til 20/12 – se mere her.
LYRIK
Birthe:
Godt at komme hjem igen
Forfrossen gennem marv og ben
Buldermørkt her kvart i fem
Forvirrede folk der haster over stok og sten
Huen og vinterfrakken af
Støvlerne med
Skønt med lidt fred
Martin:
Firetyve bloklys tændt
En sofa med plads til to
Stegen får en time omtrent
Duften er go’ - et sted der ånder fred og ro
Funklende fin og så på sin særlige måde
Er dagen næsten gået
Birthe:
Men det’ nu lissom om, der stadig mangler noget
Begge:
Du burde sidde lige her
Hos mig og se hvor hvidt det sner
Længselsfuld i tæppeuld og decembervejr
Nu vil jeg sidde lige her og savne dig
Smiler lidt og tror og håber på
Birthe:
At du også savner mig
Martin:
Lyd fra alle husene
Strømpesokkecirkelsang
Birthe
Nærmest helt berusende
Snart vil det ebbe ud
Martin:
For Gud ved hvilken gang
Om et minut så er det slut
Et fænomen
Birthe:
Årets ædelsten
Men det‘ nu lissom om, der stadig mangler én
Begge:
Du burde sidde lige her
Hos mig og se hvor hvidt det sner
Længselsfuld i tæppeuld og decembervejr
Nu vil jeg sidde lige her og savne dig
Smiler lidt og tror og håber på
Birthe:
At vores kærlighed vil vare ved
Martin:
Jeg gemmer dig et særligt sted
Birthe:
For vi har hinanden
Begge:
i al evighed
Begge:
Du burde sidde lige her
Hos mig og se hvor hvidt det sner
Længselsfuld i tæppeuld og decembervejr
Nu vil jeg sidde lige her og savne dig
Smiler for mig selv
Du burde sidde lige her
Hos mig og se hvor hvidt det sner
Længselsfuld i tæppeuld og decembervejr
(Kor: Se hvor hvidt det sner)
Måske vil du nu sidde der og savne mig?
Birthe:
Smiler lidt og tror og håber på
Martin:
Hvis jeg sku’ bli’ bedrøvet
Birthe:
At alting nok skal gå
Begge:
For jeg vil nemlig altid elske dig