Ya Tseen udgiver debutalbummet Indian Yard d. 30/4 på Sub Pop
Den 30. april 2021 markerer dagen for udgivelsen af Indian Yard, debutalbummet fra Sitka, Alaska-projektet Ya Tseen. Indian Yard udkommer på Sub Pop / Playground Music.
Nicholas Galanin, bandets stifter, er en af de mest vitale stemmer inden for moderne kunst i Alaska – hans arbejde inkluderer alt fra skulpturer, video, installation, fotografi, smykkekunst og musik, der taler til fordel for indfødt suverænitet samt race-, social og miljøretfærdighed for både denne og fremtidige generationer.
Indian Yard er centreret omkring en indfødts perspektiv, skabt af en indfødt artist. På gruppens debutsingle ’Close the Distance’ reflekterer Galanin ”on the universal need for connection and the expression of desire across distances.”
Den tilhørende musikvideo, instrueret af Stephen Gray (Shabazz Palaces ’Dawn In Luxor’, ’Deese Du Sang’), kan ses her.
Galanin påbegyndte arbejdet på albummet tilbage i 2017, mens han rejse frem og tilbage fra sit hjem i Sitka til Juneau, Alaska, hvor han arbejdede med at udhugge en totempæl. Albummet sammenfletter det at blive forelsket og en fødsel af et barn med de sociale- og miljøretfærdighedsbevægelser og systemerne, der skal rives ned og bygges op på nu. Galanin delte sit koncept med bandmedlemmerne Zak D. Wass og Otis Calvin III, og sammen har de opbygget et album sammen med samarbejdspartner Benjamin Verdoes.
Gennem sessions i Sitka og Seattle, og med dygtige venner som Shabazz Palaces, Nick Hakim, Qacung, er Indian Yard blevet formet til et intenst pop album.