Clap Your Hands Say Yeah annoncerer første album i seks år – Burned ude d. 29/1

 

Clap Your Hands Say Yeah annoncerer i dag deres længeventede, nye album, Burned, der udkommer fredag d. 29. januar 2027 på CYHSY eget label via Secretly Distribution.
 
Clap Your Hands Say Yeahs syvende studiealbum, og første nye albun i seks år, Burned udkommer med den nye single, ’Fever of the Mind’. Sangen, der er bygget på lag af synth-riffs, stiger opad næsten som et modsvar til teksten, hvor Ounsworth kæmper med tilbagevendende anfald af depression, fremmedgørelse og det vi arver fra dem som kom før os.
 
“This was the song that sort of thematically and sonically guided the rest of the album,” siger  Alec Ounsworth. “Maybe the most important thing for me is to establish the first and then shape the other songs around it.”
 
Lyt til 'Fever of the Mind' her. 

Burned er et produkt af både tålmodighed og nødvendighed. Da albummet ankommer seks år efter dets forgænger, New Fragility fra 2021, er det både en længe ventet tilbagekomst og en umiddelbar samling af sange som Alec Ounsworth simpelthen var nødt til at synge i dette øjeblik. Ounsworth er igennem de seneste år gået igennem en storm; fra opløsningen af et forhold til tabet af sin mor, sin onkel og en tæt ven, hurtigt efter hinanden. På trods af, at hans sange er opstået ud af sorg, fortvivlelse og hjertesorg, vil Ounsworth ikke dvæle ved det – det var bare startskudende. Da han først begyndte at skrive igen, kom nyt materiale i ét ryk: 10 levende sange, der kortlægger rejsen fra tab til fornyet håb. Burned er ikke bare en mekanisme hvorigennem Ounsworth har udrenset nylige begivenheder, men er også en måde at kæmpe med cyklusser af generationelle traumer. De gode og de dårlige stunder i livet udfoldes, og efter noget tid og afstand er Ounsworth begyndt at forstå meningen med det hele igennem sine sange.
 
Clap Your Hands Say Yeah markerer udgivelsen af albummet med en stor turné, der starter d. 7. februar i Istanbul, og med stop på bl.a. Vega i København, Danmark d. 14. februar 2027.
 

CLAP YOUR HANDS SAY YEAH
CYHSY.COM| FACEBOOK | INSTAGRAM | YOUTUBE

 
Julier Bugge