Eagle-Eye Cherry udgiver singlen ’Chasing Down A Dream’ fra sit kommende album

 

På sit kommende album Become A Light, der udkommer 26. september på Playground Music, vender Eagle-Eye Cherry tilbage til den rock og postpunk, han voksede op med og lyttede til i sine ungdomsår i New York – noget der især kommer til udtryk på den bittersøde nye single Chasing Down A Dream’.

Lyt til sangen her.

”Jeg kan godt lide kontrasterne på den nye plade. For eksempel hvordan min vokal på ‘Long Way Home’ er supertør og in your face, mens lyden på ‘Chasing Down A Dream’ er mere moderne og poleret,” siger Eagle-Eye Cherry og tilføjer:”Generelt ville jeg med det nye album indfange følelsen af et band, der står og spiller sammen – at få det organiske frem uden at det nødvendigvis lyder helt retro.”

Den nye single, den både bittersøde og målrettet distinkte ’Chasing Down A Dream’, er skrevet sammen med Jamie Hartman (Kylie Minogue, Rag’n’Bone Man, Kygo), som også har fungeret som producer. Hartman, en af de mest eftertragtede sangskrivere og producere i musikindustrien i dag, er involveret i omtrent halvdelen af Become A Light.

Selvom Eagle-Eye Cherrys musikalske opvækst var broget, landede hans egen musik ret tidligt i melodibaseret rock med udgangspunkt i guitar, bas og trommer. Det er lidt særligt, eftersom han i sine ungdomsår i New York lyttede til alt fra hiphop og reggae til det, der senere blev kaldt world music – men ellers ikke var nogen stor rockfan, bortset fra bands som The Clash, Ian Dury & The Blockheads og Talking Heads. Med sidstnævnte var han endda nabo og jammende fra tid til anden i Queens.

I overgangen mellem 80’erne og 90’erne skete der dog noget, som ændrede hans syn på rockmusik:
”Dengang kom Tom Pettys ‘Full Moon Fever’ – den med ‘Free Fallin’ og alle de der sange. Jeg syntes, den var sindssygt god. Og kort efter udgav Nirvana ‘Nevermind’, som var det stik modsatte af al den 80’er-rock, jeg ikke kunne lide.”

 
Julier Bugge