FRÄULEIN udgiver singlen ’Kan Man Det’

 

Fräulein er i gang med opfølgeren til deres debutalbum, og har henover sommeren skrevet en stribe nye sange. Trioen fra Fyn insisterer på troen på ægte kærlighed, om man har oplevet den eller ej. ”Selv om verden kan føles som et sted hvor alt falder fra hinanden og skilsmisseprocenten stikker af, så bevar troen og håbet” bedyrer bandet på deres nye single ’Kan Man Det’, der udkommer i dag, d. 25. september. Bandets urokkelige tro på at ægte kærlighed findes kommer til udtryk her, og selv om den ofte bliver gjort til noget skrøbeligt og flygtigt, så vælger Fräulein at insistere på den som noget, der er værd at kæmpe for.
 
Det handler ikke om at ha’ alle svarene, måske mere om at turde stille spørgsmålet: Kan man det?
 
Lyt til ’Kan Man Det’ her.
 
Anna, Emil og Jeppe mødte hinanden i Odense for 10 år siden, og fandt ud af de var skabt for hinanden. De lagde en plan og skrev op mod 100 sange. De debuterede med singlen ’Hvad vil du ha’, der var en af de mest spillede dansksprogede singler i landet den sommer. De har modtaget talentlegatet ved Odense Live Prisen, samt priser fra Jelling Festival og Tinderbox. Deres næste album udkommer i foråret 2027.

 
Julier Bugge