Car Seat Headrest annoncerer nyt album “Twin Fantasy”
Car Seat Headrests fans, nye såvel som gamle, kan glæde sig over, at Will Toledo’s Bandcamp mesterværk, ”Twin Fantasy”, fra 2011, er blevet genfortolket og genindspillet. Den opdaterede version udkommer den 16. februar 2018 på Matador Records / Playground Music i Skandinavien.
Will Toledo har altid vidst, at han en dag ville vende tilbage til ”Twin Fantasy”. Han fortæller: “It was never a finished work, and it wasn’t until last year that I figured out how to finish it.”
Sammen med annonceringen af det kommende album udkommer den nye single Nervous Young Inhumans, der har fået en tilhørende video. Videoen, der kan ses herunder, er Toledo’s første som instruktør.
Sammen med annonceringen af det kommende album udkommer den nye single Nervous Young Inhumans, der har fået en tilhørende video. Videoen, der kan ses herunder, er Toledo’s første som instruktør.
Car Seat Headrest vil, sammen med et 7 mand stort band (inklusiv medlemmer fra Naked Giants), begive sig ud på turnéer både i Australien, og Amerika. Det er desværre ikke blevet til en dansk dato i denne omgang.