Christian Hjelm - "Uskolet magi"
Christian Hjelm er endelig tilbage med et nyt soloudspil. Albummet, der har fået titlen "Uskolet magi", består af 12 nye skæringer fra Hjelms hånd og er på gaden d. 20. april.
Karakteristisk for Hjelm flyder "Uskolet magi" med stærkt afhængighedsskabende melodier pakket ind i raffinerede arrangementer og fremført af en af Danmarks mest markante stemmer.
Christian Hjelm er garant for særdeles veloplagt pop med et strejf af solskin i teksterne og en unik nerve i sounden. "Uskolet magi" er ingen undtagelse, men udstikker alligevel samtidig en ny kurs, hvor det hele har fået et nøk opad; Hjelm er mere flabet, skabet og finurlig end nogensinde før. Albummet er gennemsyret af en mørkere og mere rå stemning end vanligt, og lyrikken er Hjelms personlige betragtninger og beretninger om livets evige gåder. Store som små.
Resultatet er en fuldstændig skarp skåret lyd, men hvor paranoia, manisk eufori og farlige illusioner samtidig mere end bare lurer lige under overfladen. Det er på en og samme tid kontrolleret og utæmmet, organisk og mekanisk, hektisk og hypnotiserende, og det hele samles under den samme paraply af Hjelms unikke evne til at strikke ord, melodier og komplekse arrangementer sammen til noget, der lyder legende let.
Det er Hjelm med sin tæft for det hverdagspoetiske, blandet med de skæve og alternative rødder fra Figurines. Det er Hjelm, der kun lyder af Hjelm.
Christian Hjelm udgav i 2012 det meget roste soloalbum "Før vi blev lette", som både affødte en Steppeulv for årets Vokalist og som gav os fine sangperler som 'Lang vej igen', 'Scenen skifter nu' og 'Alibi'. I 2014 fulgte Hjelm debutalbummet op med "Vaskeægte", hvorefter det blev til en kort afstikker tilbage på engelsk med sideprojektet Lucky Moon. Nu er Hjelm atter klar - på dansk - med "Uskolet magi", som udkommer d. 20. april.
Christian Hjelm (m. band) spiller releasekoncert på Hotel Cecil d. 21/4 hvor en god del af de nye sange vil blive spillet live for første gang. Og det hele overdrysset med en håndfuld af de gamle sange