De juleløse holder jul
Nu er året ved at rinde ud og de sidste efterårsblade vil forhåbentlig snart falme under nyfalden sne. Det betyder også, at julen står for døren med kager, stearinlys, pakkegaver, julekalendere og ikke mindst julemusik. Katinka byder i år ind med deres bidrag til julestemningen med en sang, der omfavner mangfoldigheden og rykker os tættere sammen. Katinka Bjerregaard, forsanger i bandet Katinka, fortæller
”December sidste år skrev jeg en julesang. Den blev lavet midt i julerodet i mit barndomshjem på Christianshavn. Jeg har altid elsket december med dens mærkelige blanding af varme og melankoli. Vi rykker tættere sammen, men samtidig er der noget, som slutter, noget vi alle skal sige farvel til. Jeg har skrevet en sang om julen på Christianshavn, for det er den jul, jeg kender bedst.
Som julen er Christianshavn også en blanding af modsætninger, der udgør en broget helhed, som næsten skal ses for at blive forstået. Der er de nyrige fra Holmen, drankerne på torvet, hippierne på Christiania, arbejderne og studenterne på de brune værtshuse, og så er der alle børnene i midten, som bevæger sig fra den ene ende til den anden. Ved juletid er det, som om alle rykker lidt tættere sammen. Der er plads til plastik og glas på samme hylde.
Og selv de juleløse holder jul i Den Grå Hal.”
Sangen udkommer i dag og du kan se videoen her: