Vesper - "Woman" - Ny single ude i morgen fra den danske duo, der er forløber for EPen ”Good Morning” der kommer til april.
Vesper er det latinske ord for aften. Ligesom at aftenen er kendetegnet ved at en overgangsfase mellem to yderpunkter - dag og nat - er Vesper kendetegnet ved altid at være i en overgang mellem to ekstremer i lyd og performance. Vesper opstår når aftenen danner dug i de sidste varme stråler fra dagslyset. Køligt, sitrende, skrøbeligt, men med en klar fortælling.
Musikken opstår i et møde imellem den alternative rock scene og technoens tunge rytmedrevne universer. Nana Odderskær og Mikkel Sönnichsen har vidt forskellige musikalske baggrunde, og som Vesper står de for en lyd hvor en sitrende sødme kæler om de toneangivende beats og elektronisk skabte universer. Sangene drejer sig om hvordan man søger frihed og hvad det vil sige at blive/være voksen.
”Jeg tror på skønheden i fejlen, perfektionen i detaljen og at de bedste historier bygger på modsætninger. Jeg befinder mig godt hvor kant og undergrund møder perfektion og eksklusivitet. Håndværk, æstetik og detalje er uundgåelige komponenter i en sang, og lige så vigtige er nysgerrighed og modet til, at kunne vende det hele på hovedet og sætte elementer sammen på ny. Det er i mine øjne her kunsten opstår…”
”Nummeret ”Woman” handler om min personlige udvikling i min tid i modebranchen. For nogle år tilbage forlod jeg designskolen med en kandidat i beklædning og en kæmpe stor kærlighed til håndværket, historierne og kreativiteten i faget. Dette blev mødt af en verden præget af copy paste, perfide tunger og generelt en kultur der hurtigt drænede mig for selvstændighed og kreativitet. Sangen handler om hvordan jeg sagde fra, gav slip og valgte mig selv til, uanset hvad andre så måtte synes om det. Jeg lagde mode helt fra mig og søgte tilbage ind i min kreativitet og samtidig skabte Mikkel og jeg Vesper.” siger Nana Odderskær.
Med et musikalsk referencespektrum der tæller fra artister som Nine Inch Nails over Frank Ocean og Sade til techno, drum ’n’ bass og jungle, trækkes der på mange inspirationskilder, mens duoens egen musik ender i en stramt eksekveret lyd og skarpt leveret fortælling.
Den kommende EP Good Morning er skrevet, produceret og indspillet af duoen selv og Vesper er for alvor ved at træde i karakter og indtage rollen som et af de mest lovende danske acts man skal holde øje med i 2018.
Vespers nye single "Woman" udkommer i morgen, fredag den 26. januar, hvor den vil være tilgængelig på alle digitale platforme.