WANGEL debuterer med albummet "Freedom" + dansk forårstur
Wangel blev allerede fra første release spået fine fremtidsudsigter af de danske anmeldere, da han udgav sin debutEP i starten af 2015. Siden er det blevet til optrædener rundt i landet, blandt andet på Roskilde og SPOT Festival, samt en udsolgt koncert som headliner i Vega i København. ”Seoul” og ”Eternal History” er navnene på de to singler fra EPen, som siden release er blevet spillet meget flittigt på blandt andet Danmarks Radios P3 og P6 Beat.
Stemmen og teksterne tilhører Peter Wangel. I tæt samarbejde med produceren Kasper Ejlerskov Leonhardt har han skabt lyden bag artistnavnet Wangel, som nu for alvor melder sig klar til den danske musikscene. Til Marts udgiver Wangel debutalbummet ”Freedom”, der udgives simultant i hele Skandinavien på pladeselskabet Playground Music.
Et kontrastfyldt album
Den kommende udgivelse bygger videre på EPens melankolske, elektroniske univers, men tager samtidig et stort skridt videre, fremad. Albummet har afsæt i Peter Wangels fortid og de oplevelser og erfaringer, der har præget ham som menneske og artist, og tager således lytteren med på en dybt personlig rejse, der slet og ret kan føles som en tur i rutsjebanen.
Freedom er kontrastfyldt og mangefacetteret. Pladen rummer både de langsomme ballader, de tunge, mørke og mystiske produktioner, samt de mere dansable numre, der trods alt minder os om, at livet må og skal nydes.
Hvor der findes glæde, findes der sorg og omvendt. Det ene udelukker på ingen måde det andet.
Friheden er destinationen
Og der bliver ikke lagt fingre imellem. Freedom er et ærligt og stemningsmættet album, der med Peter Wangels utraditionelle og vibrerende vokal leverer et væld af følelser og historier, om og med livet som indsats. Et energisk univers, hvor friheden er den endelige destination.
Peter Wangel fortæller:
“‘Freedom’ er et stort voluminøst ord, som kræver en forklaring. Det er et ord, som begyndte at florere i mit hoved under indspilningerne til albummet. Det føltes som en frihed at kunne koncentrere mig udelukkende om at lave musik, som var det at gå på arbejde. Det gav en ro og et fokus, som jeg ikke havde oplevet før og en mulighed for at reflektere over min musik og mit liv. Når man som jeg har kæmpet med at finde vejen i livet og til tider har haft voldsomme udsving, er det en stor frihed at få muligheden for at udgive musik og på den måde udtrykke de følelser, der i mange år har presset sig på. Der er mange spørgsmål, som findes nemmere for mig at besvare nu og flere brikker finder sine pladser. Og så er der en frihed i, at jeg i en ung alder kan kigge tilbage på mit liv og tænke: Det har været det hele værd.”
En stor forførende lyd
Wangels univers understøttes af produceren Kasper Ejlerskov Leonhardts produktioner, der med fyldige synthesizere, atmosfæriske soundscapes og tunge beats samler og fuldender værket.
Kasper Ejlerskov Leonhardt fortæller:
“Vi har på Freedom gået efter en lyd, der kan repræsentere hele det følelsesmæssige register, som Peter rummer. Og vi har måtte udfordre os selv for at bringe nye facetter af Wangellyden frem. Det, synes jeg, der er kommet et stærkt album med en stor og forførende lyd ud af.”
Wangel tager på tour dette forår i Danmark på følgende datoer:
18.3 Tapperiet, Køge
19.3 Metromusik, Ringsted
25.3 Stars, Vordingborg
26.3 Gimle, Roskilde
31.3 Nygadehuset, Aabenraa
01.4 Fermaten, Herning
02.4 Walthers, Skanderborg
08.4 Kulturmaskinen, Odense
09.4 Konfus, Esbjerg
15.4 Cafe Von Hatten, Randers
16.4 Bygningen, Vejle
21.4 Manziusgården, Birkerød
22.4 Forbrændingen, Alberslund
23.4 Pumpehuset, København
Se Wangel spille titelnummeret fra det kommende album, nedenfor, i en optagelse fra Vega i oktober 2015
”Freedom” udkommer den 4 Marts.
INFO
For yderligere info, kontakt Lewis P. Colston via lewis@playgroundmusic.com, eller Søren Krogh Thompson via soren@playgroundmusic.com.