Nyt album – Cutthroat – på vej fra shame
shame har netop annonceret deres tilbagevenden med det nye album Cutthroat, som udkommer den 5. september 2025 på Dead Oceans / Playground Music. Albummets titelnummer er ude nu med en hæsblæsende musikvideo til, instrueret af Ja Humby, hvor bandet optræder inde i en motorcykel-"wall of death".
Bandet har også offentliggjort helt nye turnédatoer i Europa, hvor de til efteråret vil optræde med det nye album. Den 6. oktober spiller de i Pumpehuset, København.
Cutthroat viser shame i deres mest kompromisløse form; et utilsløret nyt album skabt med den Grammy-vindende producer John Congleton ved roret. “It’s about the cowards, the cunts, the hypocrites,” siger forsanger Charlie Steen. “Let’s face it, there’s a lot of them around right now.”
Bandet er stadig i tyverne og, efter at have bevist deres værd adskillige gange med legendariske liveoptrædener og tre kritikerroste albums, er de fem barndomsvenner – Charlie Steen, guitaristerne Sean Coyle-Smith og Eddie Green, bassist Josh Finerty og trommeslager Charlie Forbes – gået ind i arbejdet med Cutthroat med ønsket om at skabe et nyt Ground Zero.
“This is about who we are,” fortæller Steen. “Our live shows aren’t performance art – they’re direct, confrontational and raw. That’s always been the root of us. We live in crazy times. But it’s not about ‘Poor me.’ It’s about ‘Fuck you’.”
Førstesinglen, og titelnummeret, tager denne idé og løber med den – og er måske den bedste sang, shame nogensinde har indspillet. Det er en kugle af næsten ustyrlig attitude pakket ind i tre minutters indie-danseglæde og hedonisme.
Lyt til singlen ‘Cutthroat’ og se videoen her.
Cutthroat – Trackliste
1. Cutthroat
2. Cowards Around
3. Quiet Life
4. Nothing Better
5. Plaster
6. Spartak
7. To and Fro
8. Lampião
9. After Party
10. Screwdriver
11. Packshot
12. Axis of Evil