Birthe Kjær og Martin Brygmann – synger sammen på årets fineste nye julesang

 
a89e0c72-d970-4845-b4e5-388b9343d013.png

To af Danmarks mest folkekære artister – Birthe Kjær og Martin Brygmann – udsender i dag den nyskrevne duet 'Du burde sidde lige her'. En sang om længsel, forventninger og savn. Eller som Martin Brygmann, der har skrevet sangen, siger
“Vi lever i en tid hvor savnet har gode vækstbetingelser og et særligt ønske med denne sang er, at lytteren ser sig i stand til at læse sit eget personlige savn, ind i musikken. Stilmæssigt trækker vi tråde til den amerikanske musik, The Carpenters, Burt Bacharach og det hav af dejlige julesange der i 60érne og 70érne udsprang fra ‘over there’.”
 
Hverken Martin Brygmann eller Birthe Kjær behøver nogen introduktion. Så lyt i stedet for til sangen – lige her.
 
Birthe og Martins veje har sporadisk krydset hinanden mange gange. Men deres første musikalske møde var da Birthe var gæst i Martins musikprogram "En trekant en sang" på TV2. Ud af det møde kom ideen om et større samarbejde omkring en duet, som er blevet til 'Du burde side lige her'. De to har også lige indspillet en musikvideo, der slippes løs i slutningen af november måned, når julen for alvor skal skydes i gang. Om samarbejdet og sangen fortæller Birthe:
”Vi har arbejdet fantastisk godt sammen, fordi vi begge går op i de små detaljer. Og så har vi haft det super julehyggeligt under hele processen."
 
Birthe Kjær drager på julekoncert-turné rundt i landet fra 20/11 til 20/12 – hvis ellers covid-19 tillader det. Se datoer her

Link til sangen her.
Link til cover her.
 
LYRIK
Birthe:
Godt at komme hjem igen
Forfrossen gennem marv og ben
Buldermørkt her kvart i fem
Forvirrede folk der haster over stok og sten
Huen og vinterfrakken af   
Støvlerne med
Skønt med lidt fred
 
Martin:
Firetyve bloklys tændt
En sofa med plads til to
Stegen får en time omtrent
Duften er go’ - et sted der ånder fred og ro
Funklende fin og så på sin særlige måde
Er dagen næsten gået
 
Birthe:
Men det’ nu lissom om, der stadig mangler noget
 
Begge:
Du burde sidde lige her
Hos mig og se hvor hvidt det sner
Længselsfuld i tæppeuld og decembervejr
Nu vil jeg sidde lige her og savne dig
Smiler lidt og tror og håber på
 
Birthe:
At du også savner mig
 
Martin:
Lyd fra alle husene
Strømpesokkecirkelsang
 
Birthe
Nærmest helt berusende
Snart vil det ebbe ud
 
Martin:
For Gud ved hvilken gang
Om et minut så er det slut
Et fænomen
 
Birthe:
Årets ædelsten
Men det‘ nu lissom om, der stadig mangler én
 
Begge:
Du burde sidde lige her
Hos mig og se hvor hvidt det sner
Længselsfuld i tæppeuld og decembervejr
Nu vil jeg sidde lige her og savne dig
Smiler lidt og tror og håber på
 
Birthe:
At vores kærlighed vil vare ved
 
Martin:
Jeg gemmer dig et særligt sted
 
Birthe:
For vi har hinanden
 
Begge:
i al evighed
 
Begge:
Du burde sidde lige her
Hos mig og se hvor hvidt det sner
Længselsfuld i tæppeuld og decembervejr
Nu vil jeg sidde lige her og savne dig
Smiler for mig selv
 
Du burde sidde lige her
Hos mig og se hvor hvidt det sner
Længselsfuld i tæppeuld og decembervejr
(Kor: Se hvor hvidt det sner)
Måske vil du nu sidde der og savne mig?
 
Birthe:
Smiler lidt og tror og håber på
 
Martin:
Hvis jeg sku’ bli’ bedrøvet
 
Birthe:
At alting nok skal gå
 
Begge:
For jeg vil nemlig altid elske dig

 
Tim Schikan