Den originale Alice Cooper-gruppe genforenes efter mere end 50 år på nyt studiealbum – The Revenge of Alice Cooper udkommer d. 25/7
For første gang i over 50 år samles den originale Alice Cooper-gruppe, bestående af Alice Cooper (vokal), Michael Bruce (guitar), Dennis Dunaway (bas), Neal Smith (trommer) og Glen Buxton (guitar), igen for at udgive deres nye studiealbum, The Revenge of Alice Cooper. Albummet udkommer d. 25. juli på earMUSIC / Playground Music.
Det kommende album følger op på deres ikoniske albums Schools Out, Billion Dollar Babies, Love It To Death og Killer.
Første single fra The Revenge of Alice Cooper, ’Black Mamba’ er ude nu og indeholder gæstebidrag fra legendariske Robby Krieger fra The Doors. Tracket er den perfekte introduktion til den nye Alice Cooper-era, fyldt med bandets klassiske guitarriffs og elektriske energi.
Lyt til ’Black Mamba’ og se den tilhørende video her.
The Revenge of Alice Cooper er en højspændt rejse ind i vintage horror og klassisk 70’er shock rock, der indfanger lyden, energien og den drilskhed, der var med til at give Alice Cooper sit gennembrud.
I et helt særligt øjeblik indeholder albummet en optræden fra bandets originale guitarist Glen Buxton, der gik bort i 1997, på den endnu ikke udgivet indspilning af ’What Happened To You’. Sangen blander nutid og datid, hvor man blandt andet kan høre Buxtons originale guitardel.
Alice, Neal, Michael og Dennis har på det kommende album endnu engang teamet up med deres producer Bob Ezrin i et old school studie i Connecticut, hvor de sammen har genfundet magien fra 70’erne. Albummet er en fejring af venskaber, nostalgi og den tidløse lyd, der har gjort Alice Cooper til et rock ikon.
Trackliste:
1. Black Mamba
2. Wild Ones
3. Up All Night
4. Kill The Flies
5. One Night Stand
6. Blood On The Sun
7. Crap That Gets In The Way Of Your Dreams
8. Famous Face
9. Money Screams
10. What A Syd
11. Intergalactic Vagabond Blues
12. What Happened To You
13. I Ain’t Done Wrong
14. See You On The Other Side