Tigeroak udgiver ny single: 'Isn’t It a Funny Thing' ft. Oilly Wallace

 

Den Aarhus-baserede duo Tigeroak er klar med deres nye single ’Isn’t It a Funny Thing’ ft. Oilly Wallace, der udkommer i dag, d. 23. oktober 2026. Singlen er duoens tredje og sidste forsmag på det kommende album Everything Once, som udkommer 6. november 2026.

Anna Prinds, forsanger i Tigeroak, fortæller:
’’Isn’t It a Funny Thing’ er en romantisk duet, som vækker associationer til klassiske jazzballader som dem, man kender fra Ella Fitzgerald og Louis Armstrong. Med en moderne tekst bliver noget ellers klichéfyldt genskabt i en nutidig kontekst. Derfor føles singlen både genkendelig og meget nem at holde af.”

På singlen mødes to unge stemmer, der synger til hinanden om de små hverdagssituationer, de deler. De synger bl.a. om at lytte til plader sammen, læse bøger og bare være tæt på hinanden. Sangen har en varm og klassisk lyd med en fængende melodi, der bliver hængende længe efter første gennemlytning. Oilly Wallaces karakteristiske saksofon og de dybe bastoner giver samtidig nummeret en levende og tidløs klang.

Med ’Isn’t It a Funny Thing’ træder Tigeroak endnu længere ind i universet på det kommende album; Everything Once. Sangen kredser om den umiddelbare kærlighed, der findes i det nære og hverdagslige, i fælles rutiner, små øjeblikke og glæden ved bare at være sammen. Samtidig peger den ind i et album, hvor ungdom, relationer, nostalgi og fascinationen af livet får lov til at eksistere side om side.

Lyt til 'Isn't It a Funny Thing' her. 

Everything Once udkommer 6. november 2026 og kulminerer i duoens hidtil største koncert, når Tigeroak indtager DR Koncertsalen 13. november 2026.

 

Tigeroark
Instagram I Facebook I TikTok

 
Julier Bugge