bar italia annoncerer nyt album – ude 17. oktober

 

Some Like It Hot er navnet på det nye album fra den London-baserede trio bar italia, der udkommer 17. oktober på Matador / Playground Music. Albumtitlen er en hyldest til filmen af samme navn fra 1959 med Marilyn Monroe, Tony Curtis og Jack Lemmon i hovedrollerne – om et trekløver af vilde musikere på eventyr. Imellem filmen og albummet er parallellerne næppe helt tilfældige. Det nye album banker af sted med romantik, intriger, selverkendelse og rusen af lystfulde rocknumre, fortryllende folk-pop, berusede ballader og små udefinerbare øjeblikke, der rammer én som en pludselig solstråle sidst på eftermiddagen. Albummet er en kulmination for Nina Cristante, Jezmi Tarik Fehmi og Sam Fenton – tre sangskrivere, der har bevæget sig ud over deres undergrundsrødder og nu favner et mere storslået udsyn.
 
Den nye single ’Fundraiser’, et energisk og fængende sus, viser bar italia fra deres mest opløftende side og lander i dag sammen med en video med skuespilleren Matt King.
Se videoen og lyt til ’Fundraiser’ her.

’Fundraiser’ følger op på førstesinglen fra Some Like It Hot, ’Cowbella’ som handler om, hvordan sladder og hvisken kan glide over i ren besættelse: “Did she run or did she stay / what’s it gonna take for you to say? How was her mother? Did she have a father? Did she keep a lover between the lines?” Nummeret udvikler sig til et snerrende, formskiftende rocknummer, der kulminerer i en himmelstræbende afslutning med spøgelsesagtige vokaler – en flerlaget hymne, som kun bar italia kunne have skabt. Se musikvideoen her.

På det nye album har bar italia har forenet deres alvorlige og oprigtige tematik med en glæde for underholdning. Det er sange, der spinder deres særheder ind i kæmpe omkvæd og finder løft i spændingen – hvor leg med selvopfattelse, følelser og performance får grænserne til at flyde sammen.  

Some Like It Hot
1. Fundraiser
2. Marble Arch
3. bad reputation
4. Cowbella
5. I Make My Own Dust
6. Plastered
7. rooster
8. the lady vanishes
9. Lioness

bar italia
Instagram | Spotify | Bandcamp | TikTok

 
Julier Bugge