Ny musik fra eee gee - 'Big Mistake'
Den danske pop-komet eee gee er klar med sin nyeste single ’Big Mistake’, en intens forsmag på hendes længe ventede tredje album, eelluminagee, der udkommer den 21. maj 2026.
Hvor eee gee tidligere har imponeret med sin elegante blanding af skandinavisk melankoli og varm Americana, viser hun på ’Big Mistake’ en mørkere, tungere og mere kompromisløs side af sit sansgskrivningstalent. Sangen beskrives af hende selv som et opgør mod at finde sig i det utilgivelige.
’Big Mistake’ er født ud af det, som Emma Grankvist kalder en ”retfærdig vrede”. Sangen udforsker rejsen fra at bære på skammen over andres dårlige behandling, til endelig at tage ejerskab over sin egen skæbne. Om sangens tema fortæller eee gee:
"Sangen er en form for privat skriftemål, hvor man sværger aldrig mere at ignorere sin intuition, når den skriger, at noget er galt. Det er en ubrydelig ed til sig selv: At man aldrig igen vil svigte sit eget forsvar."
Med det kommende album eelluminagee cementerer eee gee sin position som en af landets mest skarpe sangskrivere. ’Big Mistake’ følger op på singlerne ’I Hear A String Quartet Everywhere I Go’ og ’You Always Liked Me Better When I Was Stoned’.
Lyt til 'Big Mistake' her.
Koncerter
05.02.2027 Store Vega, København
06.02.2027 Store Vega, København
12.02.2027 Train, Århus