Emma Winther har allerede før udgivelsen gjort singlen ’Falder For Dig’ til en publikumsfavorit
Med en stærk, personlig fortælling og sit særlige greb om lyrik og nærvær, er Emma Winther klar med sin nye single ‘Falder For Dig’ – en sang om det uventede møde med kærligheden. Nummeret har allerede vist sit potentiale live, hvor det har fået publikum til at synge og danse med under sommerens koncerter.
Emma har de seneste år markeret sig på den danske popscene med flere singler i top 20 og én i top 10. Med sin varme og karakteristiske vokal skaber hun en umiddelbar forbindelse til lytteren og leverer melodier, der bliver hængende. Senest har hun ramt plet med ‘Verden Er Imod Dig’ og ‘Jeg Vil Hjem’ – begge udgivet tidligere i 2025 og 2024 – og cementerer nu sin position som et af Danmarks mest lovende popnavne.
‘Falder For Dig’ tager os med til en aften ude – omringet af lykkelige par, lidt træt af det hele – hvor man alligevel bliver ramt af forelskelsen. Det er en fortælling om, hvordan livet ofte overrasker, og hvordan kærlighed opstår, når man mindst venter det.
Publikums reaktioner fra sommerturnéen har været overvældende – sangen har hurtigt fundet vej til danskernes hjerter og er allerede blevet et live-favorit.
"Der var noget befriende ved at skrive en sang om at være omringet af lykkelige par, og så alligevel mærke, at forelskelsen rammer én helt uventet. Det handler om øjeblikke, vi ikke helt har set komme – men som alligevel ændrer alt,” fortæller Emma.
Med ‘Falder For Dig’ tager Emma Winther endnu et skridt fremad som sangskriver og performer – med stærke melodier, nærvær og et støt voksende publikum.
Milepæle:
”Jeg Vil Hjem” #23 Airplay.
”Danser Alene” Top-10 i Danmark.
Radiohits med bl.a. ’Hva’ Så Nu’ og ’Står Lige Her’.
’Falder For Dig’ udkommer i dag, d. 5. september 2025, gennem Playground Music.