Julia Holter annoncerer søsteralbum til Something In The Room She Moves – Materia udkommer 21. august

 

Julia Holter, en af vores tid mest markante komponister og sangskrivere, annoncerer i dag Materia – et syv numre langt søsteralbum til hendes anmelderroste udgivelse Something in the Room She Moves fra 2024. Albummet, som udkommer via Domino / Playground Music, fungerer som en slags efterfølger og samler nye sange skrevet og indspillet med hendes band mellem turnéer, nye fortolkninger af albummets ’Materia’ samt sange, der oprindeligt blev til i forbindelse med arbejdet på forgængeren.

Samtidig deler Holter den nye single ’Fantasy’, et af de mest umiddelbare og lysende numre på Materia. Sangen udfolder sig som en en drømmeagtig rejse, hvor Holters stemme langsomt træder frem, mens arrangementet vokser omkring hende. Den tilhørende video er instrueret af Dicky Bahto i samarbejde med Holter selv og består af en række drømmeagtige glimt: hænder, der rækker ud gennem billedet, bevægelser inspireret af et gammelt klostertegnsprog og et kærkomment besøg fra en elsket kat.

Om ‘Fantasy’ fortæller Holter:

“This song of seeming willful abandon was somehow the most laborious undertaking of the entire record. It took over a year and went through various transformations and I love that contradiction. It’s dancey, it feels to me like a kind of conjuring. And amidst the momentum of reverie, there’s the line ‘blink at the light and hope to survive,’ because daydreams in a fascist state can be scary too. I was trying to find the right sanguine tempo."

Lyt til 'Fantasy' her

Ved udgivelsen af Something in the Room She Moves i 2024 blev albummet mødt af bred begejstring og etablerede det lydlige og tematiske univers, som Materia nu bygger videre på. Kritikere fremhævede især albummets varme, følelsesmæssige dybde og rige lydunivers og beskrev det som både frodigt, udfordrende og dybt bevægende. Albummet kredser blandt andet om moderskab, sorg og forandring – temaer, som nu foldes videre ud på Materia.

Materia tager afsæt i sangen ’Materia’, som Holter længe havde forestillet sig i flere forskellige former. På det oprindelige album stod sangens Hildegard von Bingen-inspirerede melodi og tætte harmonier stærkt i sig selv, men ønsket om at udforske dens muligheder forblev. På Materia vender sangen derfor tilbage i to nye versioner: ’Materia 2’, en drømmeagtig og næsten hallucinatorisk fortolkning med trommemaskine, bas og klarinet, samt ’Materia 3’, hvor Holter bogstaveligt talt sænker tempoet på originalindspilningen som en hyldest til bonussporene fra cd-æraen.
 

Julia Holter
Website | Facebook | Twitter | Instagram

 
Julier Bugge